Nogen gange når man er blevet opmærksom på noget nyt, ser det ud som om verden med et er fyldt med det man lige har opdaget. Sådan en oplevelse har jeg haft for nylig med inferiority-trials. At de eksisterer var ikke en nyhed, men indenfor en uge havde jeg to henvendelser om emnet specifikt.
Begge henvendelserne kom fra samme afdeling, men jeg er ret sikker på, at der ikke var nogen forbindelse. På den anden side er jeg også sikker på, at det ikke er en total tilfældighed, at de havde en ukendt fælles inspiration om man vil.
Non-inferiority trials går ud på at vise at en "behandling" ikke er dårligere end en anden. I det sædvanlige eksperiment forsøger vi som udgangspunkt at vise, at der er forskel på to behandlinger, og tolker så siden på resultatet.
I begge tilfælde var der en forestilling om, at det nogenlunde ville svare til et en-sidet test, og således kræve langt færre patienter i experimenterne. Det er også næsten rigtig, men en-sidet-heden er ikke gratis. Non-inferiority trials bør aldrig opstå post-hoc, dvs. som et analyse alternativ alene af den grund at der skal præspecificeres en non-inferiority margin(NIM). Derefter svarer analysen til at bytte om på den sædvanlige nul-hypotesen og alternativet. Med andre ord bliver nul-hypotesen at forskellen er større end NIM. Når vi forkaster har vi altså evidens for at forskellen er mindre end NIM!
I praksis vil man lave et test for om forskellen, om den nu måles som en differens eller en ratio eller noget helt tredie, kan antages at være mindre(større) end NIM.
Valget af NIM er ikke en statistisk overvejelse efter min mening, men helt afhængigt af den faglige problemstilling. Den skal vælges så en forskel mindre end NIM kan fortolkes som non-inferiority, hverken mere eller mindre. Det er faktisk ikke-trivielt, med mindre man har en meget god fornemmelse for hvordan det valgte effektmål skal forstås klinisk i kvantitiativ forstand vel at mærke. Vælges NIM for stor mister vi den fortolkning at den ene gruppe ikke klarer sig dårligere end den anden. Vælger vi NIM for lille bliver alternativet for "lille" til at testet får nogen særlig styrke.
Den to-sidede udgave af dette test er det såkaldet equivalence trial.
I begge de aktuelle problemstillinger var der et ønske om, at vise at en etableret behandling, som var indført uden evidens kunne erstattes af noget nemmere/hurtigere/billigere.
Hvad den fælles inspirationskilde kan være har jeg ikke noget gæt på, har du?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar